onsdag den 24. juni 2015

Opsamling på vores online samskabelsesprojekt

Så er vi nået til vejs ende med vores projekt. Vi har i dag fremlagt vores tanker og oplevelser omkring forløbet for lærere og medstuderende. Vi fik en masse positiv respons, og det var en rigtig god oplevelse.

1. Video:


I den første film bad vi børnene om hjælp til at fremstille noget, som Kat kunne bruge til at komme over åen med.



Vi modtog nogle fine billeder af to produkter, som børnene var blevet enige om at lave.
En tømmerflåde og et stort blad.





Vi tog billederne af tømmerflåden og det store blad, og satte dem ind i den efterfølgende film.





 2. Video:
I den anden film bad vi børnene om hjælp til at besvare nogle spørgsmål, blandt andet ét som Kat var blevet spurgt om af ræven Berta.
Svarene til spørgsmålet: "Hvad skulle Kat have gjort, da de andre frøer drillede Grøn?" skulle bruges i den sidste film.

Vi modtog en video, hvori børnene svarede på disse spørgsmål. Vi tog deres svar og skrev dem ind i den sidste film.

3. Video:
I den tredje og sidste film afsluttede vi historien. Her bad vi kun om en tilbagemelding på forløbet. Hvordan deres oplevelse med videoerne havde været, samt hvad der fungerede godt og mindre godt.
Vi har modtaget noget rigtig positiv feedback på vores videoer og de dertilhørende opgaver.
Det har været et rigtig spændende forløb, og vi vil gerne sige mange tak for hjælpen og samarbejdet til børnehaven, børnene og Louise. Vi håber, at det har været sjovt, og at I har hygget jer med vores små tegnefilm.

Simone, Eva, Anne, Paw & Rikke

Ingen kommentarer:

Send en kommentar